Skovdal Nordics Historie

Virksomheden er baseret på kærlighed. Til at fotografere og til hinanden. Jakob og Inge bliver gift i Odense – og får med i købet det perfekte firmanavn, Skovdal & Skovdal. Tilsæt desuden passion, ambition, hårdt arbejde og lige dele overmod og stædighed, så har du historien om dét, der gennem årene vokser sig til Danmarks største fotografvirksomhed.

Flere studier gennem tiden


I 2005 åbner vi studie i Aarhus, i 2010 åbner vi i København, i 2016 i London og Shanghai med over 30 medarbejdere.
I årene 2017-2020 bor Inge og Jakob i Shanghai, hvor vi opbygger et high-end fotostudie med globale kunder. Shanghai-eventyret er båret af en lyst til at være lige der, hvor e-handelen eksploderer og lære af hvordan verdens største e-handels platform virker.


Jakob er med det sidste SAS-fly ud af Shanghai, da coronaen lukker verden ned.
I dag er Skovdal Nordic konsolideret som en odenseansk virksomhed med et internationalt udsyn.

Relationer og samarbejde

Skovdal Nordic har mere end 20 års erfaring i branchen. Vi og vores erhvervsfotografer har stor erfaring med større opgaver og langvarige samarbejder. Vi vægter relationer og langvarige samarbejde højt, da vi tror på at det kan styrke begge parter. Vi gør en dyd af at rådgive, inspirerer og vejlede samt style de bedste fotos gennem professionelle shoots.

Skovdal-fotostudie-invitation.jpg

Billeder fra Skovdal Nordics historie